Ayoe Hoff
Dig og mig og vi to? – om forholdet mellem mennesket og katten.
Forskningen i forholdet mellem menneske og kat er stadig ny, og kan derfor stadig give overraskende, og ikke altid helt populære, resultater. Læs her om ny forskning i forholdet mellem katten og mennesket, der antyder at katten ikke har det samme forhold til sit menneske som hunden.
Artiklen er udgivet i Dyrefondets blad Februar 2016 og kan læses på side 24 her.
I denne artikel, fra Kattemagasinet nummer 2, 2015, fortæller jeg om mit arbejde som katteadfærdskonsulent. Jeg forklarer om de forskellige typer problemadfærd jeg møder når jeg tager på konsultation, og om hvordan en typisk adfærdskonsultation forløber.
Artiklen kan læses på side 40 her.
I denne artikel fra Dyrefondets Blad nummer 3, 2015, fortæller jeg først om hvorfor det er så vigtigt at vælge en killing der er sund og rask, over 12 uger, og som også helst koster et lille beløb. Dernæst, på de efterfølgende sider (s 12-13), giver jeg nogle gode råd til at give den lille ny en så god start i dens nye hjem som muligt.
Artiklen kan læses på side 10 her.
Denne artikel, fra Felis Danicas Kattemagasinet, nummer 3, 2014, giver dig svar hvorfor der nogle gange opstår konflikter når flere katte lever sammen. Artiklen fortæller hvordan du skal spotte signaler for at dine katte ikke er glade for at leve sammen, og giver dig gode råd om hvordan du kan forebygge konflikter i din katteflok.
Artiklen kan læses på side 30 her.
Vi mennesker kan nogen gange føle os godt og grundigt manipuleret af vores kat, når den f.eks. miaver vedholdende for at få mad, vækker os klokken 5 om morgenen med en mere end insisterende spinden, eller endda har lært sig at åbne døre, skabe og skuffer til egen fordel.
Denne artikel fortæller om hvorfor katten miaver så meget til os mennesker, modsat at den faktisk sjældent miaver til andre katte, om kattens ‘monster-spind’ når den vil opnå noget, og om hvordan katten lærer rigtigt meget ved at observere os mennesker.
Artiklen kan læses på side 28 her.
At katte angriber deres ejere er desværre ikke ualmindeligt. Specielt unge indekatte kan finde på at angribe deres ejere. Katteangreb er farlige både for ejerne, og for kattene selv, da katten ofte risikerer at blive aflivet. I denne artikel kan du læse om de underliggende årsager til at katte angriber deres ejere, og hvordan angrebs-adfærd kan forebygges, eller behandles hvis adfærden allerede er opstået.
Artiklen kan læses på side 10 her.
Det er dejligt at have hund. Men det er lige så skønt og givende at have kat, hvilket mange hundeejere ikke er klar over. Katte knytter sig lige så tæt til mennesker som hunde gør. Og så behøver de ikke at komme ud at gå tur hver dag, men skal naturligvis aktiveres på anden vis. Artiklen fortæller mere om alle fordelene ved at have kat, og om at det nogen gange, hvis man er gangbesværet eller syg på anden vis, kan være en god ide at overveje at få en kat hvis man har måttet opgive at have hund.
Artiklen kan læses på side 10 her.
En kat kan blive så frustreret og rasende over et eller andet, at den lader sin vrede gå ud over en uskyldig artsfælle eller sin egen ejer, for den sags skyld. Den form for aggression, såkaldt redirigeret aggression, er ikke bare meget voldsom. Den er også rigtig svær at slippe af med. Læs i denne artikel mere om hvad redirigeret aggression er, og om hvordan man kan arbejde med denne type adfærdsproblem hos katten.
Artiklen kan læses på side 10 her.
Er de synd for katten at skulle leve hele sit liv i en lejlighed og aldrig komme ud? Svaret er nej, hvis du sørger for at aktivere katten, så den får dækket sine behov. Men du skal regne med at bruge lige så lang tid på din indekat, som du skal på en hund. Katte passer nemlig ikke bare sig selv – især ikke indekatte. Læs min artikel i Dyrefondets blad nummer 5/2013 om at have indekatte og hvad du kan gøre for at give dem et godt liv.
Artiklen kan læses på side 10 her.
Læs den spændende artikel af Dorte Schmidt (www.pressefolden.dk) i Dyrefondets blad nummer 4, 2013, om hvordan kattene Bastian og Frederik, der ikke fungerede godt sammen, lærte at blive bedre venner ved hjælp af klikkertræning.
Artiklen kan læses på side 18 her.