adfærdskonsulent Ayoe Hoff
Emne
Arkiv
Jeg træner også hunde
Besøg DogBehaving.dk og få mere at vide om adfærdsbehandling og træning af hunde.
facebook  Youtube

De fleste katte kan trænes, f.eks. til at lave små tricks, f.eks. at vinke, give high-5, sitte, dække osv. I videoen herunder kan du se nogle af de ting jeg lærte min dejlige gamle kat Emil:

Jeg har brugt klikkertræning til at træne Emil (og mine andre katte), en metode hvor man belønner (forstærker)  at katten gør det rigtige i stedet for at korrigere den, når den gør det forkerte. Metoden bliver i dag brugt af langt de fleste moderne dyretrænere og giver generelt meget bedre og mere varige resultater end de ældre træningsmetoder, der tit var bygget på at korrigere dyret, når det gjorde det forkerte. Det virker da umiddelbart også meget rarere og sjovere for både træner og dyr at belønne alt det rigtige end at slå ned på alt det forkerte og rette det.

Klikkertræning er godt til katte

Specielt for katte er klikkertræning en rigtig god metode at lære både tricks som vist ovenfor og desuden dagligdags ting såsom håndtering (børstning, klippe kløer, give piller etc.). Katte reagerer nemlig rigtigt dårligt, hvis de bliver korrigeret (straffet) for at gøre det forkerte.

Modsat hunden er katten ikke direkte afhængig af vores selskab. Så hvor selv negativ opmærksomhed kan være bedre end ingen opmærksomhed for hunden, fordi den i det mindste er sammen med os, vil katten blot gå sin ve,j hvis vi råber af den, når den gør det forkerte. Men omvendt vil katten, der jo på alle måder er et dyr, der forstår at udnytte alle muligheder her i livet, meget hurtigt lære at gøre, hvad vi gerne vil have den til, hvis den får noget lækkert til gengæld.

Se her hvordan min kat Rylle lærer at dække, ved at jeg hele tiden forstærker den adfærd, jeg gerne vil se, og ignorerer anden adfærd:

Du kan se flere film af de ting jeg lærer mine katte på min youtube kanal her.

Få rådgivning

Læs mere om typiske adfærdsproblemer, som jeg kan hjælpe dig og din kat med at løse. Kontakt mig på
tlf. 28 99 66 53

Jeg samarbejder med

 

Maxizoo