Livet med din gamle kat er både skønt og vemodigt. I dette indlæg kan du læse om hvordan du giver din gamle kat det bedst mulige seniorliv.
Indledning
For snart 10 år siden skrev jeg en artikel til Dyrefondets blad om at leve sammen med gamle katte, og hvor skønt, men samtidig vemodigt det er. Dengang boede jeg sammen med Emil på 15 år, og havde et par år tidligere sagt farvel til hans smukke søster Emma der led af dårlige nyrer. Emil sagde jeg farvel til et par år senere da han var næsten 18 år; hans gigt kunne ikke længere behandles på en ordentlig måde. Nu gentager historien sig: I dag lever jeg sammen med Rylle på 12 år, og Elvis på 10 år, der begge er begyndt at lide af diverse småskavanker jeg skal tage hensyn til. Jeg spørger mig selv hvor årene dog er blevet af, og husker mig selv på at jeg skal nyde hver eneste dag jeg endnu har med de kære katte. Denne blog er baseret på artiklen jeg oprindeligt skrev om livet med gamle katte, men er opdateret med hvad jeg har lært siden om hvordan vi allerbedst kan tage os af vores gamle katte.
En glad seniorkat
Livet med den gamle kat
Jeg synes jeg efterhånden er godt ’uddannet’ i at passe geriatriske katte: Som sagt led Emma i de sidste tre år af sit liv af kronisk dårlige nyrer, en uhelbredelig sygdom der stille og roligt skrider frem mod det uundgåelige farvel. En ’nyrekat’ skal have specialfoder, og man skal desuden holde skarpt øje med, at den spiser og drikker, tage hensyn til den stigende svaghed og til sidst være den, der siger: ’nu har du det for dårligt min ven – nu skal du sove’. Og Emil led som sagt af gigt i sine knæ, en gigt der i over 3 år blev dagligt blev behandlet med smertestillende. Og hvor jeg desuden i de sidse år af hans liv indrettede vores hjem efter hans behov med stole anbragt strategisk ved vinduer, så han havde nemt ved at komme op i vindueskarme, og små kasser og skamler anbragt foran de bløde stole, så han nemt kunne komme op og få en lur.
I dag står jeg over for mange af de samme problemer: Rylle har nyresten og gigt, hvilket jo næsten er en kombination af Emil og Emmas skavanker. Så igen skal jeg overveje hvor tit der skal gives smertestillende og hun er på specialdiæt for at forebygge flere nyresten. Og igen er jeg begyndt at anbringe skamler og små kasser strategisk så hun har nemmere ved at komme op og ned ad sofaer og stole og op i sin elskede vindueskarm. Elvis lider omvendt af rigtigt dårlige tænder, og har efterhånden kun halvdelen af sine tænder tilbage. Dette er ikke en egentlig aldersbetinget skavank, men stadig noget jeg skal tage hensyn til. Så for hans vedkommende holder jeg skarpt øje med tegn på smerter fra bisserne, og naturligvis også i det hele taget med om han har det godt nu han har rundet de 10 år.
Man kan ikke se på Elvis han efterhånden er 10 år gammel og lidt tandløs
Glæde og sørmodighed
Det kan lyde som om, det egentlig er mest hårdt og sørgeligt når ens kat kommer op i pensionistalderen, men for mig har det været en kæmpegave at få lov at dele mit liv med disse 4 skønne katte. At leve sammen med en gammel kat er helt fantastisk. Der er for det meste ro og værdighed over den, selvom det ser ud til at Elvis ikke er helt klar over sin efterhånden lidt fremskredne alder, idet han stadig farer rundt og fremturer som en killing! Men lige meget om der er kommet mere ro, så kender man sin ældre kat utroligt godt, og man er ’bedste venner’, fordi man har levet sammen i så mange år.
Omvendt ved man godt at man lever på ’lånt tid’ de sidste år af en gammel kats liv – især når skavanker og sygdom melder sig. Specielt med Rylle har jeg på fornemmelsen at dagen hvor jeg ikke vil være i stand til at holde hende smertedækket på fornuftig vis ikke er så langt væk, selvom det lige nu stadig går fint. Samtidig gør netop sådanne tanker vores kæleture endnu mere hyggelige og nærværende.
Katte lever længe
Heldigvis er kattens gennemsnitlige levealder steget støt gennem de sidste 20-30 år. Emil endte med at blive næsten 18 år, og det er slet ikke unormalt længere. Jeg har efterhånden talt med mange katteejere der har 17-20 år gamle katte, som lever i bedste velgående. Grunden til at ejede katte lever længe er at vi i dag fodrer katten bedre, end man gjorde før i tiden, og at der er større tradition for at sørge for jævnlige dyrlægebesøg og vaccinationer også af katte. Desuden lever flere katte som indekatte i dag, og har derfor ikke risikoen for at blive kørt over.
Hensyn til den gamle kat
Når katten bliver gammel, kan der ske ændringer både fysisk og psykisk, ligesom for mennesker. Pelsen er måske ikke længere så blank og huden virker mindre elastisk. Katten sover måske mere og kan nogle gange være lidt stiv i det på grund af gigt. Katten kan få nyreproblemer, sukkersyge, dårlige tænder, eller andre aldersrelaterede sygdomme. Endelig kan kattens syn og hørelse og blive forringet, og den kan måske endda bliver lidt forvirret (senil) når den kommer op i årene. Det sidste kan give sig udslag i, at katten specielt om natten kan begynde at ’kalde’ hjerteskærende uden en åbenlys grund, at den begynder at få ’tomme’ stunder hvor den blot sidder og kigger ind i en væg, at katten pludselig ikke kan finde hjem, har manglende appetit, bliver mere kontaktsøgende eller omvendt mere aggressiv. Desuden kan nogle katte blive urenlige. Det sidste kan dog også skyldes for eksempel nyreproblemer og sukkersyge.
Det vigtige dyrlægecheck
Det årlige sundhedscheck hos dyrlægen er vigtigt for katten, uanset alder, men måske endnu mere for den ældre kat. Diverse aldersrelaterede sygdomme kan blive ’taget i opløbet’ hvilket både kan forlænge kattens liv, og endnu mere vigtigt forhindrer at katten går rundt længe med ubehag eller smerter. Selv har jeg oplevet at både Rylles nyresten og Elvis dårlige tænder blev opdaget ved de årlige sundhedscheck. Desuden er det vigtigt at tage katten en ekstra tur til dyrlægen hvis den f.eks. virker som om den sover mere end den plejer, da det kan skyldes at katten har ondt. Eller hvis katten pludselig bliver urenlig, begynder at drikke mere, eller hvis du oplever enhver anden adfærdsændring hos din gamle kat du tænker ikke er helt normal.
Tender Loving Care
Det er vigtigt at tænke hverdagen igennem for din gamle kat. Hvilke rutiner har katten, og hvordan kan du sikre at den kan blive ved at opretholde disse rutiner? F.eks. elsker Rylle at sidde i vindueskarmen i vores køkken, men det er blevet svært for hende at hoppe helt derop nede fra gulvet. Derfor har jeg sat en lille solid skammel foran vinduet så det er nemt at komme op i karmen. På samme måde skal man tænker over om katten generelt kan nå alle de steder den plejer at spise, sove, hygge sig og lege. Er det svært at komme op i sofaen, eller kradsetræet? Kan du sætte en lille kasse eller skammel der gør det nemmere?
Samtidig skal man også tænke over at selv gamle katte har godt af at blive udfordret med leg og aktivering, måske bare ikke så lang tid ad gangen som unge katte, og med mindre voldsom leg end for unge katte. Rylle og Elvis får stadig alle deres måltider som aktivering, enten ved brug af foderaktiverings legetøj, eller ved klikkertræning. På den måde holdes deres hjerner i gang hvilket mindsker sandsynligheden for senilitet. Og begge elsker stadig at lege ’fang byttet’ med fiskestangs legetøj. Elvis elsker stadig at løbe efter det, mens Rylle helst vil ligge på ryggen og daske efter legetøjet. Jeg tænker at det er lidt ubehageligt for hende at hun skal løbe for meget efter legetøjet, givet hendes dårlige nyrer og gigt.
Det er godt for seniorkatten både at blive foderaktiveret…..
……og lege.
Farvel kære ven
Man sigerat den eneste dårlige ting ved at holde kæledyr er at de må herfra før os. Og ofte er det desværre vores tunge opgave at beslutte hvornår vi må sige farvel, og at hjælpe vores ven herfra på den kærligste og mest humane måde. Man kigger på sin gamle ven og en dag ved man bare at nu er den for træt, nu gør det for ondt, og nu skal den have fred. Min kære gamle Emma gjorde netop det. Fra den ene dag til den anden gik det hurtigt ned ad bakke med både appetit og bevægelighed, og en dag gik hun i seng og ville ikke stå op igen. Emil blev også pludselig meget træt og stille, og ville ikke spise når jeg var væk på weekend. Dette på trods af den lille smertestillende pille han fik dagligt. I begge tilfælde vidste jeg at nu var tiden kommet, nu var det mere for min skyld end for deres skyld at jeg havde dem hos mig. I dag holder jeg som sagt rigtigt godt øje med Rylle; Hun får nu smertestillende hver anden dag, og det ser ud til at holde smerterne fra nyrerne i ave, men som sagt har jeg specielt med hende på fornemmelsen at vi lever på lånt tid, og jeg nyder hende hver dag jeg har hende.
Emma og Emil blev henholdsvis 15 og 18 år gamle.
Der er nogle tegn jeg generelt holder øje med, for at vurdere om ’nu er tiden kommet’. Her følger jeg specielt de pejlemærker Vicky Halls giver i sin bog ’The Complete Cat’:
Er kattens sygdom og smerter uhelbredelige?
Kan man ikke hjælpe katten med medicin (for eksempel smertestillende til en kat som Rylle)?
Er der ikke flere måder, man kan behandle kattens sygdom på (f.eks. at det smertestillende en dag ikke var nok til at dæmpe Emils gigt-smerter)?
Er katten blevet urenlig, og er det ikke muligt at ændre tilstanden med hverken medicin eller adfærdsterapi?
Er det ubehageligt for katten at få sin medicin eller giver medicinen katten ubehag gennem dagen (for eksempel kan Elvis ikke tåle visse former for antibiotika og smertestillende medicin)?
Jeg vil desuden tilføje at man også skal holde øje med om katten opretholder rutiner den tidligere har holdt af: Bliver den ved at lege dagligt hvis den har gjort det tidligere? Går den ture ud som den har gjort tidligere? Beder den om kæleture som den har gjort tidligere? Eller er der andre rutiner katten mere og mere opgiver, på trods af behandling med f.eks. smertestillende medicin?
Hvis man kan svare ja på flere af de spørgsmål, er det på tide, at spørge sig selv, om kattens livskvalitet stadig er ok, eller om den allerhelst bare vil have fred. Det er sådan en svær beslutning, og nogle gange kan man være i tvivl lige op til at man siger farvel til sind elskede ven og have dårlig samvittighed længe efter. Med Emma var jeg helt sikker på hun var klar, med Emil har jeg altid siden været i tvivl. Det kan man ikke undgå helt tror jeg. Men jeg husker mig selv på at i alle vores næsten 18 år sammen prøvede jeg at give Emil et så godt liv som jeg overhovedet kunne, og at han, heldigvis nok ikke var klar over at det var det sidste kram og kys han fik af mig den dag jeg sagde farvel til ham.
Ny kat?
Når man har sagt farvel til en elsket kat vil mange spørge om man ikke skal have en ny kat nu og her. Mange tror at en ny kat vil kunne ’erstatte’ den gamle kat. Her skal man lytte til sig selv og ikke til gode råd fra andre. Nogen vil helst vente meget længe på at få en ny kat, da de vil have tid til at sørge ordentligt over den gamle kat. Andre er så heldige de allerede har en yngre kat i huset der holdt den gamle kat med selskab. Og atter andre vil gerne have en ny kat med det samme, da hjemmet er blevet så rungende tomt. Jeg har selv både fået nye katte med det samme den gamle kat døde, og har også prøvet at have yngre katte i huset når en gammel kat døde. Det har aldrig betydet at jeg har sørget mindre over den gamle kat, eller har glemt den. Omvendt har jeg næsten følt jeg har æret dens minde ved at tilbyde en ny kat et trygt hjem og al den kærlighed jeg har til overs efter at den gamle kat døde. Jeg håber dog der endnu går nogle (mange!) år før jeg bør overveje hvad jeg vil gøre den dag Rylle og Elvis ikke er her mere, og nyder i mellemtiden deres selskab hver eneste dag.
Jeg fik Rylle mens jeg stadig havde Emma og Emil. Hun var en stor glæde for både Emil og mig da Emma gik bort.
